23-06-2016


Af Jørgen Buch
Dato 23-06-2016
Sted Simested å
Art Havørred
Vægt 7.20 kg
Længde 87 cm
Agn Spin

Beskrivelse

Det blev en god Sct. Hans med en fin fisk på land. Men den var ikke særlig indstillet på at skulle op, bl.a gik den opstrøms og rundt om et hjørne, hurtigere end jeg kunne følge med. Resultatet var, at linen gik fast i beplantningen under vandet, og mens jeg forgæves forsøgte at få linen fri, rodede fisken rundt i overfladen 10 meter opstrøms..
Heldigvis havde jeg en fiskemakker med. Han fik med fangstnettet skubbet linen fri, og så gik det ellers nedstrøms til næste dybe hul, hvor det lykkedes at tømme fisken for kræfter, så den kunne landes uden yderligere besvær.
Det er vist overflødigt at nævne, at den var usædvanlig godt kroget.