19-09-2012


Af Aram Perotti
Dato 19-09-2012
Sted Skals å
Art Havørred
Vægt 4.20 kg
Længde 73 cm
Agn Spin

Beskrivelse

Var først taget en tur til Jordbro å, hvor jeg desværre ikke havde heldet med mig. Men så på vej hjem tænkte jeg at, jeg lige ville smutte forbi Skals å, bare lige for at se om der skulle være en fisk som ville hugge. Har nemlig på det seneste haft et par gode ture til åen, hvor jeg mistet nogle gode fisk.
I dag lagde jeg også ud med en mindre fisk, som selvfølgelig fik friheden igen.

Så på et tidspunkt kaster jeg min Mepps 4 opstrøms meget tæt på modsatte side af åen. Jeg når at tage 3 omdrejninger på hjulet, da stangen flexer helt i bund! Pludselig ser jeg fisken springe helt fri af vandet, dette gør den 4-5 gange. Derefter bliver den lidt mere rolig, den tager et par mindre udløb og kommer til sidst i nettet! YES tænkte og begyndte at hoppe og danse af glæde! Ny pr. havørred var sgu en realitet! :D

Fisken var 73 cm lang, vejede 4,2 kg og var desuden i rigtig flot stand.