B. Krogregler


Krogregler gældende for tiden 16. januar – 1. maj.



  • Der må højst være én krog på linen. Krogen må være enkelt-, dobbelt- eller trekrog. Den skal være uden eller med helt nedklemte modhager. Dette gælder også for fluer. Angholdere på krogskaftet er tilladt.
  • Fiskeri med rogn og agnfisk er af hensyn til fiskesygdomme forbudt. 
  • Ved fiskeri med orm, anden naturlig agn eller agn med duftstof skal der benyttes cirkelkrog uden modhager. Dog må der ved fiskeri efter skaller, aborrer og lignende anvendes enkeltkrog med modhager i krogstørrelse 12 eller mindre kroge.






Hvis du ikke har modhageløse kroge til dine fluer, blink eller spinnere, så kan du klemme modhagen ned med en tang. Prøv herefter at trække krogen gennem et stykke stof. Hvis krogen umiddelbart kan trækkes ud igen, er modhagen klemt tilstrækkeligt ned.



Hvis du vil fiske med orm, er der ingen vej uden om grejhandleren for at købe cirkelkroge, f.eks. Owner 5114 i størrelse 2/0, men også på denne krog skal modhagen klemmes ned. Cirkelkrogen er især kendetegnet ved at krogspidsen vender vinkelret på krogskaftet. Se billedet.


Krogreglerne er indført for at skåne småfisk og nedgængere og gælder som anført ovenfor, men foreningen opfordrer medlemmerne til også at bruge disse regler på andre tidspunkter, ikke mindst sidst på sæsonen, hvor de fleste fisk er farvede og uegnede til at spise.