Tilbage til oversigten


Bygning af shelter

Emne oprettet af Jørgen Buch den 12-11-2017 19:55

Kære OBK’ere
Vi har nu fået tilsagn om 45.000 kr til at bygge et shelter for, men efter at have læst det seneste referat fra torsdagsmødet på møllen, bliver jeg da i tvivl om, hvorvidt vi skal gøre brug af pengene.
Vi vil ikke have, at OBK’erne skal føle sig udnyttet, og opstilling af et shelter kræver en større indsats.
Det bliver ikke bestyrelsen, der skal bygge shelter, men hvis OBK stadig er interesseret, så vil jeg gerne have, at OBK danner en sheltergruppe på mindst 10 mand, der lover at opføre shelteret. Gruppen skal have egen formand, der indkalder og styrer arbejdsgruppen.
Tilladelser, køb af shelteret og økonomi klarer bestyrelsen.
Tænk lidt over det og tag det op på jeres næste møder.
Jørgen Buch

RE: Bygning af shelter

Besvaret af Kurt den 13-11-2017 15:38

Hejsa
Jørgen, de undertoner du bruger overfor os i denne her sagt, er ikke respektfyldt. Selvfølgelig skal du bruge de 45.000kr til shelter, jeg mener endda at du kan få en shelter placeret og samlet på udvalgt sted af fagfolk.
Når det så er sagt, vil der nok være OBK ere der er med på opgaven,men jeg tror det vil være rigtigst at gruppen også har deltagere fra seniorer og juniorer, jeg tror også den økonomiske del skal varetages af en evt. Sheltergruppe.
Det er klart at vi OBK vil drøfte dit indlæg på forum

RE: Bygning af shelter

Besvaret af Jørgen Buch den 13-11-2017 22:26

Jeg er helt enig i, at det vil være en fordel, hvis flere forskellige grupper er med i sheltergruppen, men om det kan lade sig gøre, er en helt anden sag. Pensionisterne vil gerne arbejde på hverdage, den arbejdsramte del af befolkningen vil ikke, men forsøget skal gøres.
Det afgørende er, at vi får lavet en gruppe, som forpligter sig til at gennemføre projektet.
Med hensyn til undertonen, så har du nok ret. Jeg blev ærlig talt sur over at læse alt det brok, der stod i referatet fra OBKs seneste møde.
Jeg synes OBK skal bæres af en glad og positiv ånd.

RE: Bygning af shelter

Besvaret af Anton Schmidt Hansen den 15-11-2017 12:26

Nu oser det igen af dårlig stemning. Sjovt det hele tiden stikker sit grimme ansigt frem. Personligt synes jeg det er ærgeligt, for vores i øvrigt gode sammenhold i OBK gruppen. Jeg kunne jo lade være med at blande mig, men synes alligevel et lille indspark er på sin plads.
Hvad angår vores såkaldte brokkeri, tror jeg der er der to sider af den sag. For det første, er der nok ikke helt den store forståelse for, hvorfor 10% af VSF`s medlemmer, så ofte skal tage slæbet. Vi er dog ligeværdige medlemmer med resten. Sideløbende rekrutteringsmuligheder fra den samlede medlemsskare, inclusive bestyrelsen, burde måske forsøges.
Den anden side af sagen, tror jeg også skyldes frustrationer over, at vi er nogen der ikke længere magter at gøre hvad der skal til, desuagtet lysten er der. Det fylder måske mere, end den enkelte vil indrømme.
Vi er godt nok en 60-70 OBKère, men den kerne der rekrutteres fra, er de samme som året igennem, møder op til vores torsdagssammenkomster og de udgør i snit, året igennem, i underkanten af 20 personer. Når du så Jørgen, foreslår en gruppe på 10 medlemmer, der skal stå for shelterbygningen administrativt, som fysisk, snakker du om at have brug for 50% af gruppen! Synes du det er realistisk?
Der er jo også endelig den mulighed, at finde et firma der både leverer og opsætter, så kan de af os, der både vil og kan, jo gå til hånde i det små.
Som en sidste ting, tror jeg da også vi er nogen stykker der kan give en hånd i weekenderne, hvis det betyder, at de lidt yngre fra den såkaldte "arbejdende befolkning", vil give et nap med.

Mvh. Anton

RE: Bygning af shelter

Besvaret af Jørgen Buch den 15-11-2017 13:24

Hej Anton
Der er meget rigtigt i dine betragtninger. Jeg er helt klar over, at en stor del af vores pensionister ikke har fysik til hårdt arbejde eller lange traveture i engene.
Men i det konkrete tilfælde har vi fået bevillingen fra en pulje, som Velux Fonden og Friluftsrådet har stiftet til rådighed for at aktivere ældre i naturen, så vil skulle gerne kunne leve op til de forudsætninger, der har givet os midlerne.
Det betyder ikke, at alle på holdet skal være fra OBK, men grundstammen og styringen skal uden tvivl være fra OBK. Så vidt jeg ved, er bruttotruppen af OBK'ere også lige omkring 50 mand. Det kunne jo være, at nogle af dem, der ikke kommer så meget på møllen, var mere interesseret i at arbejde i marken.
Lad os få sat en model op og se, hvor langt vi kan komme. Jeg kigger over på møllen torsdag omkring kl. 10.

Besvar emne


Dit navn


Din e-mail


Sikkerhed

For at vide om du er et menneske, skal du skrive svaret på regnestykket.


Hvad er et + fire

Vedhæft billeder (jpg)