luk vinduet


Fiskbæk - kend din å:

Viborg Sportsfisker Forening har nu i hen ved 50 år haft fiskeretten i Fiskbæk å på begge sider fra "Bredsgård Sø" til udløbet i Hjarbæk Fjord. Det vil sige. vi har fiskeretten i hele hovedløbet.

Når Bredsgård Sø er sat i gåseøjne, skyldes det, at søen faktisk ikke eksisterer mere - den blev afvandet i forbindelse med den sidste store regulering af Fiskbæk å i slutningen af 50erne. Det bærer åen desværre tydelig præg af endnu, bl.a. i form af betydelig overbredde, moderat strøm og forholdsvis få "rigtige" sving. De seneste års mere skånsomme grødeskæring har rettet noget op på forholdene, og der er da også efterhånden blevet flere steder med gode fiskeskjul under udhængende bredvegetation. I et godt og seriøst samarbejde med Viborg amt prøver VSF dog fortsat på at gøre forholdene endnu bedre.

Da Fiskbæk å fra naturens side ikke har særlig stort fald, kommer den dog aldrig til at ligne hverken Karup å eller Simested å, men det er ikke ensbetydende med, at den ikke er et godt ørredvand - man skal bare kende den og lære, at der skal fiskes på en anden måde. Faktisk er den fremragende til tørflue- og nymfefiskeri, men på grund af. dens forholdsvis lave vand og langsomme strøm, er fiskene ofte meget sky og vanskelige at komme i kontakt med. Det gør dog ikke fiskeriet mindre spændende, tværtimod.

Fiskbæk å var tidligere stærkt påvirket af dambrugsdriften på Ravnstrup Savmølle, men i dag er vandkvaliteten faktisk god. Desuden er der lavet fiskepassager, som gør det muligt for ørrederne at nå op til de meget fine gydevandløb ovenfor dambruget. Det største problem, for igen at få en stor opgang af havørred, som Fiskbæk å tidligere var kendt for, er det meget intensive garnfiskeri i Hjarbæk Fjord - ikke mindst det ulovlige, som foregår med umærkede garn i fredningszonerne.

Den mere miljøvenlige grødeskæring har indtil videre haft størst effekt på strækningen fra Bredsgård Sø til lidt nedenfor Vesbæk Bro, og det er nok også den strækning, der fiskes mest på af VSF`s medlemmer, men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er fisk på det resterende stykke ud mod fjorden. Når de øvre stykker tilsyneladende bruges mest, kan det godt hænge sammen med, at der generelt er lettere adgangsforhold til dem, f.eks. fra parkeringspladserne ved Nybro, "den gamle kirkegård" og Vesbæk Bro.

Mindre kendt og brugt er nok det øverste stykke, det vil sige. stykket nedenfor "stryget" - det gamle "hedeselskabsstyrt". Her er åen både smal og dyb og med god strøm, men pas på ikke at komme ind på dambrugets arealer. Heroppe, i den øverste ende af vort fiskevand, ses den positive effekt af amtets miljøvenlige vedligeholdelse for alvor. Her er vandranunkel og vandstjerne for alvor ved at vinde indpas. Man kommer nemmest til denne strækning fra Ravnstrup (se kortet), men man kan også komme ned fra den anden side.

1. Nybro er nok det bedst kendte sted og med de nemmeste adgangsforhold. Der er gode parkeringsmuligheder og gode adgangsforhold til begge sider. Herfra kan man også nå op til de ovenfor omtalte strækninger. Stykket ovenfor Nybro er rimelig let tilgængeligt og byder på gode muligheder for både bækørred og havørred, samt ikke sjældent en god regnbue.

2. Det samme gælder for strækningen fra Nybro og ned til "den gamle kirkegård". Her skal man bare passe på, når man skal passere nogle af de gamle åslynger, der stadig ligger som sumpede og meget lumske fordybninger i terrænet. Fiskeriet kan visse steder være vanskeligt på grund af. store puder af flydegræs, men dem kan vi ikke klage over, for de virker som fortrinlige fiskeskjul og er et synligt bevis for den miljøvenlige grødeskæring.

3. Fra "den gamle kirkegård" og ned til Vesbæk Bro er forholdene nogenlunde som beskrevet ovenfor, men her begynder åen at blive noget bredere. Man kan komme til åen fra begge sider, henholdsvis fra "kirkegården" eller fra Boller Hede.

4. Strækningen fra Vesbæk Bro og de første ca. 500m nedstrøms rummer resterne af nogle forsøg med "kunstige" indsnævringer, vi lavede i samarbejde med amtet og lodsejerne. Desværre havde de kun begrænset effekt og forsøget blev ikke fulgt op, men det der er tilbage, virker som udmærkede fiskeskjul, hvor der ofte står gode fisk. På den efterfølgende strækning ned til Skivevej har åen mange steder stor overbredde og er forholdsvis vanskelig tilgængelig. Derfor er der heller ikke mange der fisker her, men det er måske en fejl, for ved el-fiskeundersøgelsen i 1994, fangede vi faktisk den største havørred på denne strækning.

5. Fra Skivevej og ud mod fjorden er det efterhånden også vanskeligt at færdes. Her er åen forholdsvis dyb og langsomt flydende, men der er sikkert gode fangstmuligheder, hvis man vil tage strabadserne med at komme derud.

Selvom Fiskbæk å ikke er VSF`s mest benyttede fiskevand, fanges der dog hvert år både havørreder og bækørreder, samt et ikke ubetydeligt antal regnbuer. Men det er med Fiskbæk å, som med ethvert andet vandløb - man skal lære den at kende, og fiske i den efter de forhold, der nu engang er.