luk vinduet


En artikel af Søren bak.

Gydegrus i Fiskbæk og en sjov lille oplevelse.

I det sidste stykke tid har jeg kørt over Fiskbæk å ved Nybro adskillige gange, når jeg har været på vej hjem fra Skive. Med det ene formål, at se om der var blevet smidt grus i åen, som vi søgte om sidste vinter. Men det lod vente på sig.

Endelig oprandt dagen, torsdag d. 24 oktober. Bilen blev parkeret og så skulle der ses lidt nærmere på sagerne. Nedstrøms broen var der blevet hældt et læs i åen, som var blevet fordelt, samt ca. 20 meter nedenfor.

Jeg bevægede mig stille og rolig nedstrøms på Viborg siden til det sted, hvor træer og buske begynder, at rage ud over åen. Glæden var stor, nu var der endelig redt op til det helt store for ørrederne, det ville blive spændende, at komme herud til november/december.

Forenden af P-pladsen kom, der et lille område med buske. Her begyndte åen at aftage i fart og blive mere bred og lavvandet. Efter at have stået et stykke tid og nydt synet, vendte jeg mig lige for at få det sidste kig udover åen, inden det gik hjemad, der så jeg det! FISK, endda en rigtig god en, som fik åen til gynge. Ca. 10 meter nedstøms stoppede den ved egen bred. Lige så stille bevægede jeg mig et godt stykke op af marken, for at liste mig ud til kanten og der stod den, en havørred på ca. 75 - 80 cm, lige foran fødderne af mig, hvilken fisk!

Den tog slet ikke notits af mig, men fortsatte ufortrødent svømmeturen opad mod gydebankerne, efter at havde blæret sig med sin fine størrelse og kondition. Det var lige før, at man kunne ane smilet fra havørreden, tjahh nærmest høre den sige ha! Der snød jeg dig igen i år. Jeg fik tændt en smøg for få dulmet nerverne lidt, men mange sekunder gik der ikke, da jeg ud af øjenkrogen, så at der var gang i den igen.

Hvor utrolig det end lyder, så stillede der sig en ny havørred på akkurat samme sted, som den forrige, for efter et lille stykke tid at drøne opstrøms. Så vendte jeg om for at drage hjemad. Dette pusterum i den stressende tilværelse var fantastisk, hvad der bare lige skulle være et hurtigt kig, blev til et mindeværdigt øjeblik. Sengen var redt og ørrederne tog åbenbart imod den med kyshånd.

Kort sagt scenariet var fantastisk, solskin, ginklart vand, nyt gydegrus, havørreder og jeg en oplevelse rigere.

Søren Bak.