luk vinduet


Karup å - kend din å

Parkering og generelt.

Ifølge oversigtskortet er der to parkeringspladser ved Høgildstykket - en ved broen (1), som fører over åen og en ved grusvejen, som bl.a. fører forbi Margrethes gård. Selve p-pladsen er ved transformatorstationen (2). Det er meget vigtigt, at vi benytter disse to p-pladser og ikke andre!

Selve Høgildstykket er nærmest delt op i to strækninger - en strækning fra broen op til Margrethes hytte (3) og en strækning løbende på den anden side af en lille skov (14) lige efter hytten - denne strækning kaldes også Karlos eng.

Hvis man parkerer ved transformatorstationen (2) og går ad stien ned til åen, er det netop Karlos eng man kommer til.

Margrethes Eng.

Strækningen fra broen op til Margrethes hytte (3) er et forholdsvis åbent stykke det vil sige. åbent mod vest og skrænter og bevoksning mod øst. Åen har et slynget forløb med flere store dybe sving. Mange vælger at gå op til hytten og begynde fiskeriet nedstrøms herfra.

Ved hytten slynger åen sig i to store sving (4) (5) og løber videre i noget der minder om et stryg (6). Fra stryget har åen et forholdsvis lige forløb med træbevoksning helt ud til åen på modsatte side. Strækningen er vanskelig at befiske på grund af. træerne på modsatte side og det er ikke få spindere og fluer som har endt deres "fiskedage" her. Men fisk, det er der her.

Efter dette lige stykke kommer et interessant sving med et lille tilløb (7). Svinget (8) er dybt og rummer hvert år havørred.

Det lige stykke (9) herfra ned til næste sving (10) synes umiddelbart småkedeligt, men her er set flere virkelig store fisk. Dette sving (10) har på modsatte side udhængende træbevoksning med deraf følgende risiko for spinder og flue. Selve svinget er ikke specielt dybt og det er særligt udgangen af svinget som kan give fisk. Strækningen herfra og til næste sving (11) har flere dybe steder med standpladser. Dette sving (11) er stort og dybt og især på modsatte side ved et par buske er et par oplagte standpladser.

Herfra løber åen roligt (12) indtil lystfiskeren bremses af et stort buskads (13). Her rager et stort træ ud over åen og netop her er der standplads for ofte meget store havørreder.

Her ender strækningen og fiskeretten ophører for Viborg Sportsfiskerforenings vedkommende ved broen.

Som før nævnt "deler" en lille skov (14) nærmest Høgildstykket i to dele: "Margrethe-stykket" og "Karlos eng". Fra den lille skov slynger åen sig et par hundrede meter nedstrøms (15) indtil den kommer til Margrethes Hytte. Til forskel fra resten af resten af Høgild Stykket, er denne strækning især sidst på sommeren vanskelig at befiske på grund af. en høj bevoksning af siv og græs, som de fleste steder når helt ud til å bredden. Selve åen har her nogle fine sving og mellem svingene er der også gode chancer for fisk. Husk lige at stykket op til Margrethes Hytte ender i et uvejsomt terræn (16) - så dersom en stor fisk hugger her, risikerer man at skulle ud i åen for at kunne følge fisken nedstrøms, hvilket netop skete for Niels Bedsted fra Funder i år (læs i Sportsfiskeren nr. 9, 1995)!

Karlos Eng.

Som sagt indledningsvis, kan man også komme til Høgildstykket fra den modsatte side. Det vil sige. at der parkeres ved transformatortårnet (2). Herfra følger man stien ned til åen. Nede ved åen møder man et skilt, som fortæller, at her må kun fiskes, hvis man er medlem af Viborg Sportsfiskerforening.

Nu står man på "Karlos Eng" og fiskeriet her er bl.a. karakteristisk ved at være temmelig uproblematisk, fordi græssende ungkreaturer har sørget for, at al vegetationen er holdt i en for os gunstig (lav) højde.

Selve området med åen, engen og træbevoksningen både mod øst og vest er noget af den smukkeste natur, som findes ved Karup Å. Når man færdes her en sommeraften, er der så smukt, at det (næsten) er ligegyldigt, om der er fisk i tasken eller ej!

I øvrigt betyder bevoksningen mod øst og vest, at det praktisk talt er muligt at fiske med flue uanset, hvor meget og hvorfra vinden blæser!

Det første stykke af åen efter "Viborg Sportsfiskerforening. skiltet" er meget lige og kaldes pudsigt nok "det lige stykke" (16). Selvom stykket er lige, er her en mængde grøde og derfor også en del standpladser og skjul for ørreden. Der bliver da også taget pæne fisk hvert år på dette stykke.

Efter "det lige stykke" følger et venstresving (17), hvor grene fra træer på modsatte side hænger ud over åen. Hvis man kan fiske under disse grene og lige efter disse, har man store chancer for hug. Efter svinget følger et lige stykke med sivbevoksning (18) på modsatte side. Her er åen dybest ved den modsatte side, så der skal fiskes tæt på denne.

Åen laver dernæst et "blødt venstresving" (19). I dette sving rækker nogle store træer deres grene ud over åen fra modsatte side. At befiske dette sving med især flue, kræver både en blændende kasteteknik og en god portion is i maven, grenene her har en særlig evne til at "gribe" fluen og resultatet er næsten givet på forhånd!

Hvis isenkrammet for enden af linen overlever svinget, venter et forholdsvis "lige" fiskeri afbrudt af en slags "udvidelse" af åen (20). Her har åen gnavet sig lidt ind i engen og dannet et meget dybt hul, hvor der næsten konstant står fisk.

Åen laver nu to bløde højresving (21) (22) med et lige stykke imellem. Midt på denne strækning løber et markdræn ud i åen (23) og danner et attraktivt sted for havørreden. I øvrigt er her så meget grøde, at stykket rummer adskillige fiskeskjul.

Efter det sidste bløde højresving løber åen ind i "Hesteskoen" (24). Selve indgangen til "Hesteskoen" er en smal tange, som forhindrer åen i at løbe sammen. Hvis det skulle ske, mister vi to dejlige sving og mellem dem et spændende lige stykke.

Hvor åen forlader "Hesteskoen" på den modsatte side af den smalle tange, danner den et dybt sving (25), som umiddelbart efter løber ud i et dybt grødefuldt løb med masser af skjul (26). Åen løber nu forholdsvis dovent forbi et ensomt stående træ (27), som ungkreaturerne åbenbart synes, det er sjovt at jage juniormedlemmer op i. Her skal bemærkes, at Karlos kvier udmærker sig ved at være utrolig rare og nysgerrige. Det sidste kombineret med en manglende viden om forskellen på en tyr og en kvie skabte førnævnte ufrivillige ophold i trækronen. Førnævnte uvidenhed m.h.t. forskellen på kvie/tyr er siden udbedret!

Efter "Juniortræet" løber åen forbi den lille skov, som adskiller "Karlos Eng" fra "Margrethe-stykket". Her frarådes alle forsøg på at fiske i det lille sivbælte nedenfor skoven. Sivbæltet er i perioder den rene sump!

Til slut.

Hvis man vil fra "Margrethe-stykket" gennem skoven til "Karlos Eng" eller omvendt. følger man en lille sti, som fører over et par små træbroer. Disse broer kan være lidt glatte i vådt vejr. I øvrigt laver stien et par bratte knæk - så hvis man ikke vil have "stagen" ud at botanisere mellem grene og andet ubehageligt for en kulfiberstang, så tag den med ro!

Tag den også med ro, når du færdes derude ved åen - giv dig tid til at nyde den pragtfulde natur, giv dig tid til at få en snak med en af de andre lystfiskere, som går derude. Du bliver alligevel aldrig helt færdig med at fiske stykket igennem, så talrige er de skjul og standpladser, som åen gemmer!