|
Indhold
Om foreningen
Om fiskevandene
Kort over fiskevandene
Aktivitetskalenderen
VSF´s forum
Juniorerne
Køb af fiskekort
Vejr, grøde og vandstand
Medlemsskab
Fluekassen
Foreningsartikler
Fangstrapport
Links:
Kontakt:
Webmaster
Formanden
Krogens redaktør
Å-ansvarlige
Vandplejeudvalget
|
luk vinduet
Aktivitetsplan for forsommer 2010.
Dato og tidspunkt for arrangementerne kan blive ændret - check derfor altid på hjemme-sidens Forum, at arrangementerne afvikles som planlagt.
Introduktionsaften den 6. maj
Vi kalder traditionelt denne aften for en introduktionsaften for nye medlemmer. Det er det også først og fremmest, men rigtig mange kan have glæde af at deltage og høre de å-ansvarlige øse af deres erfaringer fra foreningens fiskevande. Her kan du få udpeget de 'sikre' steder og få afsløret de bedste agn til de forskellige vande.
Mødet er også en god lejlighed til at vurdere, hvilke af de efterfølgende ture til åerne, man vil deltage i.
Vi starter kl. 19.00 i en af de store sale. Der er ikke tilmelding.
Lystfiskeriets søndag den 16. maj.
På denne dag åbner Viborg Sportsfiskerforening sine fiskevande for alle interesserede. Fra kl. 8.00 til 10.00 udleveres der gratis dagkort ved Skals å ved Løgstørvej og ved Skalmstrup Dambrug, Skalmstrupvej 18, Stoholm. Dagkortene gælder til alle vore fiskevande.
Vi er klar med kaffe, rundstykker og gode råd, så det er en god dag at invitere ikke-medlemmer ud og se på vore herlige fiskevande, så kender du nogen, der er interesseret, så giv dem et praj.
Kend din å.
Som sædvanlig afholder vi først på sæsonen ture til alle vore åer, hvor der bliver lejlighed til at se på spændende steder, til at diskutere grej og teknik og til at se på parkeringsforhold.
Turene er gratis og der er ikke tilmelding. På turene gennemgås åen uden at der bliver lejlighed til at fiske, men vi er færdige så tidligt, at der fint kan blive et par timers fiskeri på egen hånd efter gennemgangen.
Programmet ser ud som følger (men check lige hjemmesiden inden du tager af sted, der kan komme ændringer). Tilmelding er ikke nødvendig, bortset fra Vorgod-turen.
Skals å tirsdag den 18. maj kl. 17.30. Vi mødes ved Løgstørvej og vi har madpakker med. Turen afsluttes omkring kl. 20.30 og så kan der fiskes.
Fiskbæk å torsdag den 20. maj kl. 18.00. Vi mødes ved Nybro mellem Ravnstrup og Stoholm.
Vorgod å søndag den 23 maj. Denne tur er en søndagstur. Når vi skal så langt hjemmefra, skal der også være tid til at fiske igennem. Vi mødes ved købmanden i Troldhede kl. 9.00 med madpakker og fisker så længe vi orker, så smør en stor madpakke. Turen er gratis. Hvis du har brug for kørelejlighed, så kontakt en af turlederne. Hold fast i stangen - der er laks i åen på dette tidspunkt!. Turledere Steffen Bruhn s-bruhn@email.dk og Peter B. Sørensen
peter@mepps.dk .
Karup å tirsdag den 25. maj, vi mødes ved Høgild bro kl. 18.30
Jordbro å torsdag den 27. maj kl. 18.00. Vi mødes ved Stoholm bro
Simested å torsdag den 3. juni kl. 17.30. Vi mødes ved Løgstørvej med madpakker
Dato og tidspunkt for arrangementerne kan blive ændret - check derfor altid på hjemmesiden, at arrangementerne afvikles som planlagt.
|