luk vinduet


En artikel af Jørgen Buch

- om det at være begynder med fluefiskeri.

Begynderheld

For at gøre en lang historie kort, så blev jeg sidste år igen medlem af VS efter i 8-9 år at have været ude af foreningen. Da jeg sidst var medlem, fangede jeg med stort besvær en enkelt havørred med lange mellemrum.Jeg fiskede sidste år - helt præcis - 20 minutter den 31. oktober - så var medlemsskabet ikke helt spildt.Men i år skulle det være anderledes. Jeg hørte fra Finn Karlsson, at han havde fanget en masse fisk - og hvis Finn kunne fange havørreder, ja så mente jeg også, at jeg kunne.

Det startede med et uheld. En dame i vor bekendtskabskreds havde en rævepels, som på grund af dårlig garvning gik i opløsning.Jeg sikrede mig nogle totter og fandt på internettet en opskrift på “ræven” - opfundet af Michelsen, Ålborg (læs hans bog - den er god).Ræven fangede i marts måned uden større besvær 5-6 grønlændere - heraf 2 spiselige - og en flot nedgænger på 84 cm.

Da det blev varmere skiftede jeg til Finns “hemmelige” våben - en Big Hole Demon, og en aften sidst i juni ved den nedre del af Simested å var der en dame, der forelskede sig i den.

Det var ikke nogen særlig medgørlig dame, hun slæbte mig frem og tilbage langs bredden og over en af tremmebroerne og hun dykkede under en flydende grødeklat på størrelse med et spisebord. Der var ikke andet at gøre end at stramme linen op, stikke stangen en meter ned i vandet og håbe det bedste. Hun blev der trods alt.

Men dermed var trængslerne ikke forbi!. Jeg havde være lige large nok med forfanget, som var blevet for langt, så for at få fisken ind til nettet, skulle knuden mellem flueline og forfang ind gennem de yderste øjer - og det bryder jeg mig bestemt ikke om !.

Altså måtte madammen køres fuldstændig træt, så risikoen for et hurtigt udløb var til at overse. Også det lykkedes, og så havde jeg en flot, blank fisk på 66 cm og 3,3 kg liggende i engen. Taget på Finns flue nr. 4 og flydeline.

Det er faktisk i sommer lykkedes også at få et par mindre fisk i fryseren, og hvis jeg selv skal give et bud på, hvorfor jeg lige pludselig kan fange havørreder, så er det ud over rent begynderheld fordi jeg nu 100% fisker med flue og i sommer kun har fisket i én bestemt å, på et kort stykke af åen og næsten konsekvent med samme flue. Det kunne sikkert også have ladet sig gøre et andet sted og med noget andet grej. Det afgørende er at lære åen og grejet at kende - ikke at køre derhen, hvor man har hørt, at der er taget en stor - den er jo allerede spist eller frosset!. Men igen - jeg er ikke havørredprofessor. Der er mange, der er meget dygtigere end jeg, men jeg håber med disse linier at have givet “amatørerne” nyt mod på tilværelsen.

Det jeg har nået i år - det kan alle gøre !.

Jørgen Buch