Indhold

Om foreningen
Om fiskevandene
Kort over fiskevandene
Aktivitetskalenderen
VSF´s forum
Juniorerne
Køb af fiskekort
Vejr, grøde og vandstand
Medlemsskab
Fluekassen
Foreningsartikler
Fangstrapport
Links:

Kontakt:

Webmaster
Formanden
Krogens redaktør
Å-ansvarlige
Vandplejeudvalget

luk vinduet


Viborg Sportsfiskerforenings fiskevand:

Simested å

Simested Å er kendt som et af Danmarks bedste havørred vandløb og gav i 1998 den næststørste havørred nogensinde fanget i ferskvand. 13,7 kg fordelt på præcis 100 cm.

Viborg Sportsfiskerforening har fiskeret på begge sider af åen nedstrøms Skindersbro til Hjarbæk Fjord i alt cirka 8 km. Der udstedes dagkort for strækningen fra Skindersbro til Borup Bro.

Simested Å er et vandløb på 5-8 m bredde med moderat til god strøm. Åen er ret varieret og har mange gode og dybe huller. Landskabet fra Skindersbro til Skive-Hobro landevejen er præget af hede og bakken Brakbjerg. Resten af landskabet ud til fjorden er typiske engareal og udyrkede arealer i en bred ådal.

Den typiske fangst er havørred og bækørred. Herudover er der regnbuer, hvoraf de største er op til ca. 80 cm.

Gennem mange år har Viborg Sportsfiskerforening i samarbejde med Ålestrup Lystfiskerforening lavet et el-fiskeri i Simested Å. Dette el-fiskeri har siden først i 1980'erne været fulgt tæt af biologen Jens Ole frier fra Aalborg Universitet, og man kan nok i dag anse Simested Å havørred stammen for en af landets mest undersøgte. Dokumentationerne fra dette arbejde har da også været af uvurderlig betydning ved gennemførelsen af sær-fredningen i Hjarbæk Fjord.

Karup å

Karup å vandløbet er 5-8 m bred med god strøm, der er meget varieret. Åen har mange sving med dybe høller.

Landskab er eng og uberørt natur. Foreningen har fiskeret på ca. 8 km fordelt på den ene side. Der fanges havørred - bækørred - regnbuer - ål.

Viborg Sportsfisker Forening har eget fiskevand to steder ved Karup å.

Høgild Stykket (også kaldt Egelund) og Bøgelundstykket. De to stykker er ganske vist begge dele af Karup å, men alligevel er de meget forskellige. Hvor Bøgelund Stykket primært er fiskeri efter bækørred og regnbueørred, er Høgild Stykket udpræget havørredvand.

Mere information om åen kan læse dig til i indlægget "kend din å - Karup".

Vorgod å

Nogle korte detaljer om åen: Vandløbet: 5-8 m bred, god strøm - meget varieret - mange sving med dybe høller. Landskabet er eng og uberørt natur.

Foreningen har medfiskeret på ca. 25 km fordelt på begge sider. Der fanges havørred - bækørred - regnbuer - laks- stalling og gedde

Fiskbæk å

Nogle korte detaljer om åen: Vandløbet: 3-5 m bred, god strøm - meget varieret - mange sving med dybe høller. Landskabet er eng, skov og uberørt natur.

Der fanges havørred - bækørred og regnbuer.

Mere information om åen kan læse dig til i indlægget "kend din å - Fiskbæk å".

Jordbro å

Nogle korte detaljer om åen: Vandløbet: 2-5 m bred, god strøm - meget varieret - mange sving med dybe høller. Landskabet er eng, skov og uberørt natur. Der kan være delstrækninger, hvor adgangsbetingelserne kan være svære, men åen er absolut et besøg værd.

Der fanges havørred - bækørred og regnbuer.

Mere information om åen kan læse dig til i indlægget "kend din å - Jordbro å".

Skals å

Åen minder om Simested å, både hvad angår åens dimensioner og fiskearter. Forskellen ligge nok væsentligst i at Skals å er en mere åbent beliggende å.

Fredningsbestemmelser:
Oplysninger om fredning af vore fiskevande.