Referat fra bestyrelsesmøde den 19. maj 2020

2. juni 2020

Referat fra VSF bestyrelsesmøde tirsdag den 19. maj 2020

1. Godkendelse af dagsorden. ok

2. Godkendelse af referat. ok

3. Næste møde ? Mad ? onsdag den 24. juni – Flemming serverer

4. Meddelelser/orientering

a Oprydning ved Jordbro å.             Vagn fortalte om oprydningen ved Jordbro å. Vi sagde ok til køb af nye brædder til Jens Peders bro

b Kend-din-Å                                      Turene kører nu. Arrangørerne lægger selv den sidste invitation på Forum.

c Møde med Ålestrup                       Jørgen meddeler Ålestrup, at vi gerne ser mødet afholdt tirsdag, onsdag eller torsdag i uge 45. Ålestrup prøver at få DTU-folkene til at deltage som det var planlagt på det aflyste møde.

d Grunde ved Jordbro                        Jørgen har talt med køber, som regner med, at sagen kører inden så længe. Har været sat i stå som alt andet. 

5. Regnskab og medlemstal.            Der er lige nu 345 medlemmer plus børn og ægtefæller. Det er 45 færre end sidste år og 150 færre end for fire år siden, men det er som budgetteret. Vi drøftede naturligvis, hvad vi kan gøre ved det, men første skridt er nogle fisk på fangstjournalen, og vi opfordrer endnu en gang til, at alle fisk lægges på rapporten. Det gælder ikke kun store fisk, som man gerne vil prale lidt af, men alle over mindstemålet, også genudsatte. Kun på den måde kan man få et reelt indtryk af, hvor mage fisk der er i åen. Og det er sådan man gør i de foreninger, hvor der er rapporteringspligt, så det er det rigtige sammenligningsgrundlag.

6. Ny hjemmeside, nyt Logo, Vi skal se Sørens video                         Den nye hjemmeside er lige ved at være klar. Vi forventer at den i løbet af nogle dage afløser den gamle side. Siden er moderniseret, men det meste af indholdet er det samme. Siden er gjort mere telefonvenlig. Søren har lavet en dronefilm, der viser vores åer fra luften. Karup å er desværre ikke med, da det af hensyn til lufthavnen ikke er tilladt at flyve med drone der. Vi har fået lavet et nyt logo, da det gamle, smukke, håndtegnede ikke kunne bruges i lille format på telefoner, og i øvrigt heller ikke var godt i sort/hvid.

7. Bestandsanalyse, Skals å.              Der skal laves bestandsanalyse i hele Skals-å-systemet i tiden fra 20. august til 4. september plus muligvis den 21. og 22. september. Hvis man vil med på bestandsanalyse, så tag kontakt til Søren Gytz på mail søren@vsf.dk . eller på telefon 6189 7877. Vi har brug for folk, der vil bruge et par dage på en opgave, der er biologisk meget spændende.

8. Pensionisterne, herunder broer.                         OBK’s mødeaktivitet er coronaramt, så der sker ikke noget på den front for tiden. Man vil dog starte op med ture til åerne, den første er lagt på Forum OBK’erne udlægger og reparerer den 27. maj broer forskellige steder, bl.a. ved Simested å nedstrøms Borup bro, ved Skals å nedstrøms Ålborgvej og i Margrethes eng ved Karup å.

9. Introduktion af nye medlemmer, kursusforløb                         Det oprindelige tidspunkt blev aflyst, men i stedet afholder vi et introduktionskursus for nye medlemmer og for andre, der mangler tips og viden om, hvordan man får fat på en havørred i åen. Den 18. august bliver der grundlæggende undervisning i klublokalerne fra kl. 19.00 Den 25. august bliver der undervisning ved åen. Tidspunktet er ikke endeligt fastlagt, men det bliver om aftenen. Søren og Jørgen arrangerer kurset og indkalder eksperter.

10. Vandplanerne.                                   Flemming orienterede om vandplanerne. De forskellige kommuner har til Ministeriet indmeldt deres ønsker til, hvad de gerne vil have penge til i perioden 2022- 2027. Viborg kommune har bl.a. søgt om penge til fjernelse af 16 spærringer og etablering af 10 sandfang, alt sammen mest i de mindre vandløb, da problemerne i de store åer egentlig skulle være løst nu. Det glæder os meget, at kommunen er begyndt at interessere sig for sandfang. Det har vi arbejdet på i mange år. Vi er fint tilfreds med de fremsatte ønsker, men savner egentlig mere, at nogle af de store, gamle sager fra de tidligere vandplaner løses, bl.a. Mønsted dambrug, Agerskov dambrug, spærringen ved Minilandsbyen i Daugbjerg etc. Vi har fra Viborg kommune fået et brev om, at disse, gamle sager ikke er glemt, men kan forventes løst.

11. Evt.

© 2024 Viborg Lystfiskerforening
Log ind som administrator