Luk vinduet

Selv webmasteren kan!

Der blev for en enkelt aftens skyld revet nogle timer ud af kalenderen til lidt fiskeri i Simested Å. De var godt givet ud!

Aftenens fiskeri skulle gå efter en observeret havørred der efter pålideligt udsagn skulle være på ca. 50-60 cm. Fisken havde været "fanget" men ikke landet, idet landingen af fisken ikke gik som forventet. Fisken skulle derfor stadig være på sin plads. Jeg startede fiskeriet med at bevæge mig opstrøms. På turen opstrøms badede jeg en wobler i en omgang opstrømsfiskeri uden den mindste kontakt - ud over lidt grøde!. Efter at have nået bestemmelsesstedet - der hvor havørreden sidst var set - omkring klokke 21 blev spinnestangen skiftet ud med fluestangen. Fluestangen var i øvrigt en nyerhvervelse der kun havde være i brug een gang tidligere, hvor fiskeri med synkende line ingen fisk gav. Derfor skulle en ny fremgangsmåde afprøves.

Der blev sadlet op med en flydeline, kraftigt synkende forfang og afsluttet med en spids af 0.20 line. Vinden var, som da jeg startede aftenens fiskeri lidt irriterende, men det var dog udholdelig. Efter at have forsøgt forskellige fluer - nogle kendte andre egne kombinationer - i området, hvor havørreden skulle være uden resultat, begav jeg mig nedstrøms - hjemad. Der var faktisk ikke det mindste tegn på at der overhovedet skulle være aktivitet i vandet - ej heller fisk, da klokken nærmede sig 23.

Jeg havde bundet en mindre flue - en egen komposition i brune nuancer - på forfanget og havde gået 20 meter med den flue, da en stor bølge går i retningen af det sted fluen var - jeg gav modhug og mærkede straks kraftig modstand og stor tyngde og en "#¤&/%&-stor fisk skød lodret ud af vandet. Det var helt sikkert den største ørred jeg nogensinde havde haft på krogen. Mens jeg - nærmest febrilsk - fik den løse line rullet på hjulet igen tænkte jeg hele tiden på at DEN fisk skulle bare landes. Fiske tog 4-5 udløb inklusive 5 luftture, hvor den var helt ude af vandet og landede med en ordentlig bredside.

Fisken havde bestemt ikke brugt alle sine kræfter, men gik engang imellem mod bunden - tog et udløb - og vendte tilbage til det område, hvor den huggede. Jeg var dog allerede i gang med at overveje, hvordan den fisk skulle på land. Jeg var meget i tvivl om fisken overhovedet kunne landes med det fangstnet jeg gik med på ryggen. Og kunne det overhovedet lade sig gøre at få den ind til bredden. Fisken begyndte nu at gå nedstrøms - et held for mig. Jeg havde nemlig set en anden fisker der var et par hundrede meter nedstrøms. Jeg forsøgte at råbe ham op for at høre om han havde et størrere net end mit, men han fortsatte ufortrødent sit fiskeri....

Fisken var nu begyndt at vise svaghedstegn - den var oppe "med snuden" og tøffede lidt nedstrøms. Jeg begyndte at se mig om efter et sted at gi i vandet efter den... Der var ikke noget sted umiddelbart og jeg ville bare være helt sikker på at få den fisk ind. Jeg besluttede at jeg ville se om jeg kunne føre fisken nedstrøms så jeg kunne råbe lystfiskeren an der gik nedstrøms. Det viste sig at være 2 lystfiskere der nu havde set - eller retter hørt - at jeg havde "et lille problem". De kom løbende med deres net. Fangstnettene viste sig begge at være mindre end mit eget så gode råd var dyre. Jeg besluttede mig for at gå ud i åen - det var muligt at gøre det der hvor jeg var nået til.

En blank havørred blev landet uden de helt store problemer 5 minutter senere - og i mit eget net! Fisken lå nu fint på græsset. Min i fangstnettet indbyggede vægt kunne ikke vise andet end at den vejede over 6.5 kg så jeg måtte vente til jeg kom hjem mad at få den vejet. Min vægt derhjemme viste 7.4 kg. Mens den stadig var i vandet blev den af een af de tililende skudt til at ligge mellem 5 og 7 kg - det holdt ikke helt vand... klokken var nu 23.35 og "turen" med fisken havde taget ca. 40 minutter. Det viste sig senere at jeg havde bevæget mig ca. 2-300 meter fra stedet hvor fisken huggede til hvor den blev landet - en uforglemmelig tur! Grejet blev nu slæbt tilbage til bilen sammen med fisken. Der blev snakket om fisken og en enkelt kop kaffe og en øl sammen med de 2 lystfiskere og senere, da jeg sad i bilen på vej hjem, kunne jeg stadig "mærke fisken" i min højre arm der nærmest var gået i krampe under den lange kamp....

Web-master Lars Gaml.