Tilbage til oversigten


Årets OBK-julefrokost

Emne oprettet af Paul Hollesen den 06-11-2016 13:03

Kære fiskevenner.
Som vedtaget holder vi OBK-julefrokost 12. dec. kl. 12.00 på Møllen. Af hensyn til arrangementet er det vigtigt at have overblik over hvor mange der vil deltage. Vdr. forplejning. :. Drikkevarer: ved hvert af vores møder gennem årest tirsdags- / torsdagsmøder betaler ALLE ! 12 kr. for kaffe/rundstykker. Det giver hver gang et beskedent overskud, men mange bække små !! Kassemester Kaj har formået at skabe så meget overskud, at der ikke kun har været til forplejning på vores p&t - ture, men at der også vil være til 4 øl (julebryg) pr. deltager til julefrokosten. Øvrige øl købes af VSF. Brændevin: I løbet af året har rigtig mange af fødselarerne skænket en "skarp" ved vores møder, og det resterende i flasken er blevet ladt tilbage. Vi har faktisk et anseelig antal "sjatter" i skabet. For en sikkerheds skyld tag lidt med. Årets julefrokost skulle nødigt gå over i historien som det år hvor vi løb "tør" for brændevin. Maden er på plads og i rigelig mængde. Julefrokostens varighed: Vi begynder kl. 12.00 og vi slutter når de sidste går hjem. Til eks. kan oplyses, at julefrokosten for 3 år siden, dengang orkanen Bodil rev halvdelen af taget på Møllen af uden at vi bemærkede det, varede 11 timer. Tilmelding: Tilmelding sker fra vores møde på torsdag, Egon udfærdiger en liste, og på de følgende torsdage frem til og med torsdag d. 1 dec. Man kan også tilmelde sig her på Forum frem til 1. dec. Men tilmeld kun et af stederne. Vi ses på torsdag på Møllen kl. 09.00 til alm. hygge mv.

Paul

RE: Årets OBK-julefrokost

Besvaret af Verner Larsen den 10-11-2016 08:03

Jeg vil gerne tilmelde mig julefrokosten.

Besvar emne


Dit navn


Din e-mail


Sikkerhed

For at vide om du er et menneske, skal du skrive svaret på regnestykket.


Hvad er fire + fire

Vedhæft billeder (jpg)